Om stiftinga av Kinamisjonen i 1901

Stiftinga av Kinamisjonen på Emblem i 1901 vart også  starten på Emblem Indremisjon, og arbeidet med å få eit bedehus i bygda. Rett nok hadde der vore ein "Hædninge mission" på Emblem før 1901 også, men den kjenner ein ikkje særleg meir til. Det var kanskje meir ei foreining og husmøte? På 1890-talet kom der ein stor vekkelse til bygda. Det var ikkje den første, men den skulle sette varige spor for ettertida. "Sandstormen" etter predikant Paul G. Sand frå Mandal. Talet på frelste vart etter kvart så høgt at ein måtte flytte møta ut av husa, til den største låven i samtida. Det var den gule Mattisløa på Østrem. Det er også interessant at Lars Austrem fortel om ein "pintsevind", for Pernille i Mattisgarden drog til Ålesund på pinsevennmøte. Kanskje var det noko ho tok med seg til bygda heimanfrå, på Viddal i Hjørundfjorden? 

Den digitaliserte teksten nedanfor er kanskje den eldste kjelda utanom stiftingsprotokollen i 1901. Her skriv Lars Austrem i kinamisjonen sitt lagsblad, "Kineseren", datert 8. januar 1902. Tekst og rettskriving, samt bruken av stor bokstav, er slik det vart prenta i bladet den gongen:

Da vennerne ikke har hørt noget fra os i “Kineseren”, kunde det kanskje interessere Brødre og Søstre, som har herren og hans Gjerning kjær, at faa høre lidt ogsaa herfra. Jeg vil derfor bede om Plads for nogle Linjer.

For dem, som ikke er kjendt paa disse kanter, kan jeg fortælle, at Emblemsbygden hører til Borgunds Prestegjeld paa Søndmøre og ligger 2 Mil fra Aalesund.

For nogle Aar siden lod herren sin Pintsevind blæse over Bygden, sa at mange begyndte at raabe til herren om Frelse, og saadanne Hjerteraab hører Herren alltid; saa også her. Nogle fik annamme Frelsesordet fra Herren og fik saaledes erfare, hvad det er at være frelste. Priset være Gud, som begyndte at skabe liv iblandt os, thi der hans Gjerning.

Det er altid saa, at naar Jesus blir annammet af den enkelte, og man faar se, hvad man eier i ham, da bliver der Trang i Sjelen efter, at ogsaa andre skal faa erfare det samme. Saaledes ogsaa i Emblemsbygden. Siden Herren fik oprette sit Rige iblandt os, har her alltid været nogen, som har mødt frem for Naadens Trone med fine Bønner om, at Herren maate komme med Vekkelsens Aand, saa at hans Rige maatte vokse iblandt os. Saadanne Bønner har Herren hørt, saa her findes mange nu, som priser Herren for Frelsen i Lammets Blod.

Vennerne her har forsøgt at komme sammen til Opbyggelsesmøder og Bønnemøder saa ofte som muligt, og Herren har været iblandt os og velsignet os rigelig. Til hans pris kan vi sige at her har været Enighed blandt Guds Folk, saa vi har Erfaring for, at det er godt, at Brødre og Søstre faar være sammen.

Ved Guds Naade har Vennerne her ogsaa været med i Missinsarbeidet, men vi føler Bebreidelse over, at det har været saa alfor lidet. Vi har været med baade i den ældre hedningemission og kinamissionen; den sidste har nu særlig i den senere Tid faaet større Plads i vore Hjerter. Men vi har ingen Forening havt før ifjor i Mai. Da fik vi Besøg af Missionær Seyffarth (Kinamisjonær Henrik Seyffarth fra Mandal, med kone frå Ålesund red. anm.), og han fremholdt varmt og indtreængende Storheden af at være et Guds Barn, samt hvor ulykkelig den er, som ikke hører Herren til.

Naar han skulde tale om disse ulykkelige, kunde han ikke glemme Kinas mange Millioner, som er baade aandelig og timelig ulykkelige. Han talte om Kinas Nød, saa vi følte at vore hjerter sukkede efter, at Herren maatte sende sit Lys til dette mørke Land.

Samme Dag stiftede vi en Forening på vel 50 Medlemmer.

Maatte Missionstanken vokse iblandt os, saa vi fik Forstaaelse af, hvad vi skylder kineserne, vi som har Guds Ord saa rigeligt iblandt os. Gud velsigne Seyffarth! Vi havde et velsignet Møde, og vi længter efter at han skal komme iblandt os igjen.

Søndag 4de Mai havde vi vort første Aarsmøde. Kredsens Formand var tilsetede; han talte over Johannes 16, 23, lagde Forsamlingen paa Hjerte Storheden af Bønnen i Jesu Navn og formanede Guds Folk til flittig at gjøre Brug af Herrens rige Forjættelser. Han sluttede med at tale om Kinas ulykkelige Befolkning, som endnu er fremmed for Jesu-navnet og lagde Foreningen på Hjerte at arbeide og ikke blive træt, saa at ogsaa Kinas Befolkning kan saa lære at bede i Jesu Navn. Vi havde et velsignet Møde; thi vi fik erfare Kraften af at komme sammen i Jesu Navn.

Vennerne vil maaske spørge, hvorledes vi har havt det i det svundne Kirkeaar. Til Herrens Pris maa vi sige, at vi har følt os lykkelige ved at faa være med og arbeide for Kinas Frelste.

Vi har holdt Møde for Kinamissionen hver første Søndag i Maaneden, og Herren har været iblandt os paa vore Møder med sin rige Velsignelse.

Vi føler Trang til gjennem disse Linjer at sige vor hertlige Tak til alle, som gjendem “Kineseren” har sendt os et Trøstens og Opmuntringens Ord. Lad os ikke glemme hverandre, Venner, hverken kjendte eller ukjendte; thi det Haab har Guds Folk, at vi skal faa hverandre at se og faa være sammen for evigt. Lad os derfor trøste og opmuntre hverandre paa Veien, thi det trænger vi, og ikke mindst, naar det gjælder Arbeidet for Missionen. Venner! lad os arbeide med Frimodighed, thi vi ved Herren vedkjender sig vort Arbeide, og vi skal engang faa skue en Skare af Kinas Befolkning for Herrens Trone, saafremt vi ikke gaar trætte, men henter Kraft og Styrke fa vor Frelser indtil Enden, saa faar vi Kronen.

Tilslut en hjertelig Hilsen til alle Brødre og Søstre i Herren.

Herren velsigne eder alle! Herren velsigne Missionærene og alle, som staar i Spidsen for denne Gjerning! Han udruste eder med Visdom, Lys og Kraft fra himmelen, til vi engang faar mødes i Faderhjemmet hist oppe!

Lars Østrem